At tale med børn om kropslighed og seksualitet

Børn er generelt nysgerrige på alt det, de møder i forhold til livets store og små mysterier. Det gælder også alt det, der vedrører seksualitet. Selv om de ikke kender til seksualitetens betydning, fornemmer barnet ofte, at der er noget på spil. De skaber måske deres egne forestillinger og fantasier om, hvad det egentlig går ud på. Børn undrer sig over, hvordan babyen kommer ind i maven og ikke mindst ud igen, eller hvorfor der er forskel på pigers og drenges kønsorganer (Aasland, 2015).

Det er af stor betydning at få skabt et åbent og tillidsfuldt miljø i daginstitutionen, hvor børn trygt kan henvende sig til de voksne - stille spørgsmål og fortælle om oplevelser. Hvis børn oplever, at dét at tale om kropslige oplevelser og seksualitet, er lige så naturligt, som dét at tale om andre følelser, opnår de ikke alene større viden, de bliver også bedre til at stille spørgsmål og opsøge hjælp, hvis deres grænser bliver overskredet. Det kræver, at de voksne er i stand til at rumme barnets seksualitet og reagerer anerkendende, når børnene stiller spørgsmål eller leger lege af seksuel karakter (Christensen & Nielsen, 1999).

Det handler ikke om at give børn lange og indviklede forklaringer, men om at komme med enkle og letforståelige svar, der passer til barnets alder, efterhånden som spørgsmålene dukker op. Der er naturligvis forskel på, hvordan vi forklarer en 3-årig og en 13-årig, hvordan man får børn, fordi der er forskel på, hvad de har mulighed for at forstå. En børnebilledbog kan ofte gøre det nemmere at snakke om seksualitet, og det kan inspirere børnene til nye spørgsmål (Zeuthen, 2012).

På samme måde som vi som voksne skal respektere børnenes grænser, så skal vi naturligvis også være opmærksomme på vores egne grænser. Den måde vi svarer børnene på, afhænger af vores eget ubevidste forhold til seksualitet (Zeuthen, 2012). Det er vigtigt, at vi anerkender børnenes nysgerrighed, men samtidig forholder os til egne grænser. Det er i orden, at vi ikke kan eller vil svare på alle barnets spørgsmål, men det er vigtigt, at vi ikke gør barnets nysgerrighed eller oplevelse forkert, så barnet bliver skamfuldt.

De fleste børn i børnehavealderen eksperimenterer i perioder med frække ord. I den forbindelse må vi som pædagoger prøve at finde en balance mellem børnenes lyst til at eksperimentere med frække ord og grænserne for, hvilke ord der er passende i forskellige sammenhænge.

Referencer:

•       Aasland, M. W. (2015). Barna og seksualiteten. Oslo: Cappelen Damm Akademisk

•       Christensen, N. B & Nielsen, S. K. (1999). Børns seksualitet: barnets eller den voksnes anliggende?. Psyke & Logos, 20 (2), 363-390.

•       Johnson, Toni (1999): Understanding your child’s sexual behavior – what’s natural and healthy; New Harbinger Publications, Inc., Oakland

•       Zeuthen, K. E. (2012). Børns seksualitet. Månedsskrift for almen praksis, 90 (4), 305-314.

Diskuter dine pædagogiske handlemuligheder og hvordan du ville agere i følgende case:

Det er formiddag i børnehaven Tyily og børnene har gang i mange forskellige aktiviteter. Lise, Carl, Mia og Ellen på 4 år leger i dukkekrogen. Ellen kommer ud til dig og fortæller, at hun og Carl har bollet: ”fordi vi er far og mor i legen. Skal jeg så have en baby nu?”.

Diskuter dine pædagogiske handlemuligheder og hvordan du ville agere i følgende case:

Du sidder i børnehavens sofa med en lille gruppe af børn og er ved at læse en bog om, hvordan man får børn. Lukas, som lytter med, siger højt: ”min tissemand kan stritte helt vildt og det kilder, når den gør det ”.

Anerkendende pædagogik:

Den anerkendende pædagogik tager sit udgangspunkt i det moderne børnesyn, der er kendetegnet ved en grundlæggende tro på barnets kompetencer og en forståelse af, at barnets socialisering foregår i relation til andre i flere forskellige fora. At blive anerkendt er et essentielt menneskeligt behov. Det handler om at blive set, hørt og forstået, som det menneske man er.  Der er tale om et subjekt-subjekt forhold, hvor barnet og den voksne er ligeværdige i relationen, med ret til egne følelser og oplevelser. Begge parter må være i stand til at skifte perspektiv og forstå, hvordan ting kan opleves fra den andens synspunkt, uden at miste grebet om sit eget. Det er dog den voksne, der bærer ansvaret for relationens kvalitet. Det handler om at se på barnet som den person det er, og ikke kun for hvad det kan (Bae, 2003; Schibbye, 2004).

Det fælles tredje:

”Det fælles tredje” er, når den voksne og barnet eller børnene i fællesskab udfører en arbejdsproces omkring et mål, de er fælles om, og som ikke vedrører deres indbyrdes relationer - noget udenfor - noget fælles tredje (Andersen, 2004; Husen, 1996). 

Referencer:

- Andersen, F. (2004): Relationen, det fælles tredje og det personlige narrativ. I: Tom Ritchie (red.). Relationer i teori og praksis. Værløse: Billesø & Baltzer.

- Bae, B. (2003). På vej i anerkendende retning. Social kritik, 88, 60-71.

- Husen, M. (1996). Det fælles tredje: Om fællesskab og værdier i det pædagogiske arbejde. I: Pecseli, B.: Kultur og pædagogik. København: Socialpædagogisk Bibliotek.

- På Schibbye, A. L. (2004). Fra begrænsning til afgrænsning og udvikling af selvrefleksivitet hos børn. I: Tom Ritchie (red.). Relationer i teori og praksis. Værløse: Billesø & Baltzer

Der er mange måder at tale med børn på om seksualitet og andre emner. Hvis børnene i en børnegruppe i en periode er meget optagede af kroppe og doktorlege, kan man arbejde med det fokus ud fra ”et fælles tredje” og med udgangspunkt i forskellige pædagogiske tilgange. Nedenstående er blot inspiration til en række pædagogiske tilgange.

Børnebilledbøger

At have børnebilledbøger om kropslighed og seksualitet stående i børnehøjde betyder, at børnene selv kan hente en bog og få læst op, når behovet og lysten melder sig. Typisk følger de seksuelle lege i dagtilbuddet en bølgeformet kurve, hvor de i perioder fylder meget, i andre perioder har det ingen særlig interesse.


Ideer til gode børnebilledbøger til oplæsning fra ca. 3-4 år:

Barnekow, Hanne Fokdal & Helweg, Pernille Kløvedal (2001): Fødselsdag. Høst & Søn.

Cocovini, Abby (2007): Hvad har du i din mave mor?. Klematis.

Herzog, Annette & Tom-Petersen, Jesper (2011): Boltreleg. Turbine.

Janouch, Katerina (2004): Sådan blev jeg til. Klematis.

Møller, Liller (1992): SÅDAN – får man altså børn. Agertofts Forlag.

Dialogisk læsning

En udvidelse af den almindelige oplæsning kan være dialogisk læsning, hvor børnene i mindre grupper eller individuelt har mulighed for at udvikle færdigheder i at indgå i kommunikative handlinger og forståelse. Ikke alene styrker barnet sine sproglige færdigheder, barnet udvikler også sine kognitive færdigheder ved, at den voksne stiller spørgsmål, som kræver opmærksomhed, refleksion og eftertanke fra barnets side. Gennem den dialogiske læsning får børnene mulighed for at tilegne sig en forståelse af sociale- og kulturelle forhold, der påvirker seksualiteten. (Broström, 2012)

Det aktive i dialogisk læsning består i, at børnene er aktive deltagere i læsningen. De peger på tegninger, kommenterer eller svarer på spørgsmål. Lotte Salling (2009) har i sin bog ”Dialogisk læsning – hvordan?”, en række ideer til den dialogiske oplæsning:

·         Hold pauser i læsningen, så der bliver tid til dialog om handlingen, med fokus på de områder, der har børnenes interesse.

·         Giv tid til fordybelse i detaljer i billeder, former og farver.

·         Stil spørgsmål til tekst og billeder: hvem, hvad, hvordan, hvornår? osv.

·         Giv sproglig støtte.

·         Gentagelser styrker børnenes læring, så bøgerne kan sagtens læses flere gange.

·         Vær nærværende, så børnene gennem øjenkontakt og ansigtsudtryk motiveres til en fælles opmærksomhed. (Salling, 2009)

Ideer til gode bøger til dialogisk oplæsning fra ca. 3-4 år:

Christiansen, Marie Dysgaard (2013): Til de nysgerrige – en bog om krop, sex, og hvordan man får børn; Carlsen Forlag; 2. udgave, 1. oplag. (En bog der fortæller om forskellige måder at få børn på)

Goldberg, Helene & Mosegaard, Maruska la Cour (2008): Slottet med de mange værelser, - hvordan er du blevet til? Turbine Forlag. (En bog der fortæller om andre og anderledes tilblivelsesformer)

Rübel, Doris (2003): Hvor Kommer de små børn fra? Klematis.

Thor-Wiedemann, Sabine & Eisenbarth, Pia (2007): Hvor Kommer jeg fra? Klematis.

Referencer:

Brostrøm, S., Jensen de López, K. & Løntoft, J. (2012): Dialogisk læsning i teori og praksis. Frederikshavn: Dafolo Forlag.

Salling, L. (2009): Dialogisk læsning – hvordan?. Frederikshavn: Dafolo Forlag.