Børns seksualitet

Børn kan fra fødslen opleve det lystfyldt at blive puslet, holdt om, nusset og kysset. Man taler om, at små børn er født med en form for seksualitet eller en naturlig nysgerrighed i forhold til egne og andres kroppe. Der er forskel på voksnes og børns seksualitet, hvilket først og fremmest handler om, at børns seksualitet er ubevidst og alene består af følelser og fornemmelser. Barnet er ikke i stand til at tænke på de lystfyldte fornemmelser som noget seksuelt. Den voksne seksuelle bevidsthed kommer gradvist, når barnet nærmer sig pubertetsalderen (Zeuthen, 2012).

Børn har generelt en sund nysgerrighed og udforsker børneuniverset gennem lege. Det gælder også den seksuelle udvikling, hvor børn undersøger egne og andres kroppe. I børnehavealderen er det almindeligt, at børn leger rollelege f.eks. doktorlege, kysselege, eller familielege. Dette samspil med andre børn kan, ifølge socialpsykologen George Herbert Mead, støtte barnet i at skabe sin identitet (Bundgaard, Iversen, Lund & Jensen, 2009). I rollelegen imiterer børnene de voksnes liv og de impulser, de har fået fra det omgivende samfund og nære miljø. Når barnet f.eks. agerer mor i familielegen, opnår det gennem legen en forståelse for andres positioner, der samtidig styrker dets evne til at navigere i sociale sammenhænge. Barnet udvikler en forståelse af, hvem det selv er dvs. en forståelse for egen identitet. Doktorlegen eller familielegen er et symbolsk univers, hvor børn gør sig nogle spæde erfaringer med det seksuelle inden voksenlivet (Bundgård et. al., 2009; Aasland, 2015). Det gælder for børns lege af seksuel karakter, som det gælder for børns lege generelt, at de kan være med til at udvikle børns kønsidentitet, kropslige kompetencer, bevidsthed om egne grænser og respekt for andre børns grænser. Alt sammen nødvendigt for, at barnet kan udvikle sig til en kompetent voksen (Graugaard, 2013).

Mange voksne er usikre på, hvad der er normal seksuel udvikling hos børn og kan have svært ved at skille deres egen forståelse af seksualitet fra barnets. Voksne kan have tendens til at trække børnenes handlinger ud af kontekst, ud af leg og barneunivers - og ind i en voksenkontekst. Dermed kan voksne komme til at tillægge barnet en voksen seksualitet, som er helt uden for barnets forståelse. En sådan manglende viden og forståelse fra de voksnes side i forhold til, hvad der er normal seksuel udvikling, kan gøre det vanskeligt at give plads til børns udforskning af kroppen og deres lege af seksuel karakter.  Det er derfor vigtigt, at forældre og pædagoger får viden om, hvad der er normal udvikling, så de kan støtte børnenes nysgerrighed og læring (Lippert, 1999; Larsson, 2001).

Referencer:

•       Aasland, M. W. (2015). Barna og seksualiteten. Oslo: Cappelen Damm Akademisk

•       Bundgård, M., Iversen, E. B., Lund, T. S. & Jensen, O. H. (2009): Sociologisk set: En grundbog i sociologi. Aarhus: Systime

•       Graugaard, C. (2013). Barnets byrde: betragtninger om børneseksualitet før og nu. Kritik,46 (209), 62-71.

•       Larsson, I. (2001). Children and Sexuality: ”Normal” Sexual Behavior and Experiences in Childhood. Linköping Universitet: Faculty of Health Sciences

•       Lippert, D. (1999). Børns seksuelle lege. Psyke & Logos, 20 (2), 391-413

•       Zeuthen, K. E. (2012). Børns seksualitet. Månedsskrift for almen praksis, 90 (4), 305-314.

Diskuter dine pædagogiske handlemuligheder og hvordan du ville agere i følgende case:
Det er frokosttid i børnehaven, men to af børnene, Oliver og Alberte, er ikke på stuen. Pædagogen går ud for at lede efter dem. Hun finder dem på toilettet. Alberte sidder på wc’et, mens Oliver ligger på knæ foran hende for at studere hendes tissekone. Pædagogen bliver overrasket og udbryder vredt: ”kan I så holde op, tag jeres bukser på, vask jeres hænder og kom ind til frokost!”.
Oliver og Alberte kommer lidt betuttede ind til frokostbordet og er resten af dagen meget stille.

Diskuter dine pædagogiske handlemuligheder og hvordan du ville agere i følgende case:
Det er sidst på eftermiddagen, og der er kun to børn, Mikkel og Anton, tilbage i børnehaven. Pædagogen går rundt i lokalerne og rydder lidt op, mens Mikkel og Anton leger i puderummet. På et tidspunkt synes pædagogen, at der er meget stille i puderummet. Da hun kommer derind finder hun Mikkel og Anton liggende på madrassen med bukserne nede, mens de piller ved hinandens tissemænd. Hun beder drengene tage bukserne på og komme ind på stuen.

Hvad er normal seksuel udvikling hos børn?

Det spæde barn (0 – 3 år):

Hos det nyfødte barn kan man iagttage en række forskellige træk, der tyder på, at barnet er født med en form for seksualitet, f.eks. lystfølelse og erektion (Zeuthen, 2012). Men i spædbarnsalderen er børn ikke bevidste om deres seksualitet og deres kønsorganer. Spædbarnet oplever spontane og tilfældige fornemmelser af lyst/behag, når barnets kønsdele og andre dele af kroppen bliver berørt f.eks. ved bleskift, leg, badning, etc. Når barnet ligger uden tøj på puslebordet, vil barnet ofte selv forsøge at berøre kønsorganerne.

Med stigende alder, og dermed motorisk udvikling, vil barnet gradvist udvise større nysgerrighed og undersøge, kigge på og pille ved både egen krop og andres kroppe. Barnet kan stimulere sig selv ved at røre ved sine kønsorganer eller gnide dem mod et møbel eller et stykke legetøj. Barnet vil nyde at vise sig frem uden tøj på og kan i det hele taget lide at være nøgen. I denne alder er barnet interesseret i - og spørger til toiletfunktioner, ligesom det spørger til de voksnes bryster, kønsorganer etc. og måske gerne vil røre de voksnes kønsorganer. I den sidste del af denne periode begynder børn ofte at lege imiterende rollelege, f.eks. familielege eller doktorlege. Børn er nysgerrige i forhold til de forskellige kønsåbninger og det er ikke ualmindeligt, at børn prøver at putte ting ind i hinanden (perler, tusser, en pind o.lign.). Selv om det er normalt, bør de voksne taktfuldt standse børnenes aktivitet og på en rolig måde forklare, at det kan gøre ondt og give rifter/infektion (Aasland, 2015; Zeuthen, 2012; Larsson, 2001; Johnsson, 1999; Lippert, 1999).

Børnehavebarnet (3 - 6 år):

Barnet begynder at have en vis form for seksuel forståelse, dog uden at kende til mekanismerne bag. Barnet har begrænset viden om graviditet og fødsel, men er ofte meget nysgerrigt og spørger om køn, sex og forplantning.  Barnet begynder at være optaget af kønsforskelle og af at eksperimentere med kønsidentiteten – f.eks. ved at give udtryk  for gerne at ville være pige, hvis man er dreng og omvendt. Barnet nyder nøgenhed og kan stimulere sig selv ved at røre ved kønsorganerne eller ved at gnide sig mod møbler, legetøj mv.

Det er almindeligt, at barnet leger seksuelle lege med søskende og jævnaldrende, viser sig frem for voksne eller hinanden, undersøger, kigger på- og rører ved sin egen og andres kroppe. Barnet kan i denne alder finde på at udfordre eller lokke andre børn til at vise deres tissemand/kone frem. Det er også almindeligt, at børn prøver at putte ting ind i egen skede eller numse for at mærke, hvordan det føles. Nysgerrigheden kan være inspireret af et barns oplevelse med temperaturtagning, stikpiller, – eller et barns viden om voksnes seksualliv og forplantning. Selv om denne nysgerrighed er normal, er der som tidligere nævnt behov for voksne, der taktfuldt standser legen og hjælper børnene til både at sige fra, lytte til hinanden og respektere et nej. Denne interesse for egen krop og egne kønsorganer dukker typisk op i perioder gennem barndommen og spreder sig ofte til de andre børn i daginstitutionen. Så i perioder kan det fylde meget i institutionen, indtil børnene bliver optaget af at udforske andre spændende elementer af tilværelsen, som derefter udsættes for deres nysgerrighed og udforskning.

Efterhånden som børnene nærmer sig skolealderen bliver de bevidste om, at numselege er ”private”. Der er tabuområder og dermed ting, som er sjovere at udforske sammen med jævnaldrende, end når der er voksne tilstede. I slutningen af perioden begynder nogle af børnene at udvise en vis blufærdighed, der muligvis kan hænge sammen med, at de får større indsigt i den voksnes seksualitet og ikke mindst, at børnene fornemmer de voksnes grænser for, hvordan man kan udforske sin seksualitet i det offentlige rum, som daginstitutioner er en del af (Aasland, 2015; Zeuthen, 2012; Larsson, 2001; Johnsson, 1999; Lippert, 1999).

Den sunde seksuelle leg mellem børn er kendetegnet ved:

•       Legen og adfærden bygger på nysgerrighed og udforskning.

•       Legen foregår mellem børn, der er jævnbyrdige. De er lige gamle, lige modne – og de er gode venner. Børn leger normalt kun seksuelle lege med børn, de i forvejen er venner med.

•       Legen er frivillig og gensidig, – hvis et barn siger fra standser legen. At børnene har det sjovt. De er fnisende, røde i hovederne og nysgerrige.

•       At børnene ikke skammer sig eller bliver bange, højst flove, hvis en voksen overrasker dem i legen.

•       At interessen er afbalanceret i forhold til andre aktiviteter (Aasland, 2015; Zeuthen, 2012; Larsson, 2001; Johnsson, 1999; Lippert, 1999).

Referencer:

•       Aasland, M. W. (2015). Barna og seksualiteten.Oslo: Cappelen Damm Akademisk

•       Johnson, T. C. (1999): Understanding Your Child’s Sexual Behavior - What’s natural and healthy.Oakland: New Harbinger Publications

•       Larsson, I. (2001). Children and Sexuality: ”Normal” Sexual Behavior and Experiences in Childhood. Linköping Universitet: Faculty of Health Sciences
 
•       Lippert, D. (1999). Børns seksuelle lege. Psyke & Logos, 20 (2), 391-413

•       Zeuthen, K. E. (2012). Børns seksualitet. Månedsskrift for almen praksis, 90 (4), 305-314.