Perspektiver på seksualitet

Hvordan forstår vi seksualitet?

Seksualitet kan anskues fra flere forskellige perspektiver, der ikke nødvendigvis optræder adskilt, men ofte er indbyrdes forbundne.
Hver især kan perspektiverne bidrage til en forståelse af, hvordan seksualitet hos børn kan opfattes:

Det biologiske perspektiv:

Dette aspekt af børns seksualitet omhandler seksualitet som en biologisk disposition, alle er født med. Man ved fra forskning, at drenge allerede i forstertilstanden kan få erektion, og det manifesterer sig yderligere ved, at barnet allerede inden det første leveår kan få spontan erektion/lubrikation (vaginal fugtighed hos piger) flere gange dagligt. Ligeledes er det veldokumenteret, at børn oplever en form for fysiologisk nydelse ved berøring. Når barnet nærmer sig pubertetsalderen, sætter kønshormonerne gang i en både fysisk og seksuel modning (Christensen & Nielsen, 1999).

Det psykologiske perspektiv:

Barnets identitet og selvforståelse udvikles i samspil med jævnaldrende og voksne. Derfor er det betydningsfuldt for barnet at indgå i nære, meningsfulde relationer, der udsender positive signaler om krop, kærtegn og nærhed, og at barnet bliver mødt af voksne, som ser nysgerrighed og udforskning som en naturlig og sund udvikling. Herved har barnet mulighed for at mærke sin egen oplevelse af lyst og ubehag, ligesom det på den måde lærer at sætte grænser for sig selv og respektere andres grænser (Graugaard, 2013).

Det kulturelle perspektiv:

Seksualitet hos børn kan ikke forstås uden samtidig at kaste et blik på den historiske og kulturelle sammenhæng, børnene indgår i. Kulturelle normer og værdier udgør nemlig tolkningsrammer for, hvad der opfattes som passende eller forkert, normalt eller unormalt og dermed også for, hvordan voksne omkring børnene agerer i forhold til at skabe rum eller begrænsninger for børnenes seksuelle lege og aktiviteter (Graugaard, 2013).

”Vores forhold til børns seksualitet er i høj grad kulturelt defineret, og inden for de seneste få generationer, har vi forholdt os uhyre forskelligt til børneseksualitet og seksuelle krænkelser af mindreårige – fra det paniske til det bagatelliserende og tilbage igen (…)
Men efter min mening indebærer forebyggelse af grænseoverskridelser hverken pansrede flyverdragter eller videoovervågede pusleborde, men lige præcis det modsatte: en åben og positiv krops- og seksualitetskultur, som lader børnene gå på opdagelse på egne præmisser og i konstruktiv dialog med kærlige og anerkendende voksne. Kun derved opbygger de den livsglæde, selvtillid og integritet, som gør dem i stand til at passe godt på sig selv og hinanden, og kaste sig ud i tilværelsen med alle sanser vakte” (Graugaard, 2013 s. 66-67).

Referencer:

- Christensen, N. B & Nielsen, S. K. (1999). Børns seksualitet: barnets eller den voksnes anliggende?. Psyke & logos, 20 (2), 363-390.

- Graugaard, C. (2013): Barnets byrde: betragtninger om børneseksualitet før og nu. Kritik 46 (209), 62-71

Hvilke perspektiver på barnets seksualitet er på spil i nedenstående case? Hvordan vil I arbejde med dilemmaet i casen ud fra en faglig tilgang?

På et personalemøde i en daginstitution fortæller pædagogen Bente, at hun gerne vil have, at de på mødet diskuterer pigernes påklædning. Bente fortæller, at når pigerne sidder i sandkassen om sommeren iklædt kjoler, så er det tydeligt at se deres underbukser. Daginstitutionens legeplads ligger ud til en offentlig og befærdet cykelsti, hvorfra der er udsyn til eksempelvis sandkassen. Bente fortæller, at hun er bekymret for, at folk på cykelstien kan se pigernes underbukser, og at det vil kunne tiltrække pædofile.

Bente foreslår, at de på personalemødet laver en regel om, at piger skal være iført shorts under deres sommerkjoler. I forvejen har institutionen en regel om, at børnene ikke må bade nøgne, når de om sommeren sætter et badebassin op på legepladsen. Bente siger, at når de i institutionen har lavet regler for hvordan børnene skal være påklædt, når de bader, så kan man vel også lave regler for hvordan de er påklædt i al almindelighed. Personalegruppen er splittet i deres holdninger.

WHO’s definition af begrebet seksualitet:

”Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Det er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Det er hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samvær og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret”.
(Socialstyrelsen, 2012, s. 3)

Reference
Socialstyrelsen (2012). Seksualitet på dagsordenen: En håndbog om professional støtte til voksne med funktionsnedsættelse. Odense: Socialstyrelsen

Det kan være en god idé, at I i personalegruppen drøfter, hvordan jeres egen tilgang til børns seksualitet er påvirket af hhv. det biologiske, det psykologiske og det kulturelle perspektiv på seksualitet.